Handelsbetingelser

Vi ønsker alle vores kunder og samarbejdspartnere en god oplevelse. I det følgende har vi sammenfattet de handelsbetingelser, der gælder for abonnementskøb på Terapi360.dk.

Handelsbetingelserne gælder for alle aftaler indgået på Terapi360.dk. Når du bliver bruger af Terapi360.dk, er du omfattet af alle betingelser nævnt i dette dokument og i de dokumenter, vi linker til herfra.

Har du spørgsmål om handelsbetingelser, du ikke kan finde svar på nedenfor, er du altid velkommen til at kontakte os på info@terapi360.

I handelsbetingelserne benævnes kunden som enten køber, kunden eller bruger. Terapi360 omtales som enten Terapi360 eller Terapi360.dk. Abonnement hos Terapi360 omtales som abonnement eller medlemskab.

Virksomheden bag Terapi360

Terapi360 ejes og drives af Indiesoft ApS.

Indiesoft ApS

CVR: 38 64 69 82

I det følgende benævnes Indiesoft ApS som Terapi360 eller Terapi360.dk.

Abonnement

Køber faktureres automatisk hver måned eller hvert år, indtil køber opsiger sit abonnement. Om køber faktureres månedligt eller årligt afhænger af, hvilken abonnementstype køber har valgt.

Ansvarsfraskrivelse

Relevant information om Terapi360 findes på Terapi360.dk samt via links til Lighthouse.co og Pagroup.co. Information om Terapi360, som ikke findes på Terapi360.dk, Lighthouse.co eller Pagroup.co, har Terapi360 ingen kontrol over. Terapi360 fralægger sig derfor ethvert ansvar for information om Terapi360, som findes på andre sider end de ovenfornævnte.

Bestilling

En bindende aftale mellem køber og Terapi360 er indgået, når Terapi360.dk har accepteret købet og genereret faktura på handlen.

Betaling

Alle køb på Terapi360 foretages med betalingskort eller PayPal. Alle betalinger håndteres af en betalingsgatewayudbyder, og alle data sendes SSL-krypteret fra køber til betalingsgatewayudbyderen. Det betyder, at kun køber og betalingsgatewayudbyderen kan se købers oplysninger.

Betalinger trækkes automatisk hver måned eller hvert år, afhængigt af abonnementstype, indtil køber opsiger sit abonnement. Betalinger trækkes forud. Køber modtager en faktura, hver gang der trækkes en betaling.

Er det ikke muligt at trække betaling fra købers kort, vil køber blive informeret om problemet og bedt om at tilmelde et nyt betalingskort. Sker det ikke, mister køber sin adgang til Terapi360. Køber har herefter op til seks måneder til at tilmelde et nyt kort, foretage betaling og genaktivere sin adgang til Terapi360. Genaktiverer køber ikke sin adgang til Terapi360 inden for seks måneder, slettes købers data som følge af databehandler/dataansvarlig-aftalen.

Forbehold for ændringer

Terapi360 kan til enhver tid ændre og opdatere de betingelser, der gælder for køb og brug af Terapi360. Kunden bør derfor løbende holde sig orienteret om ændringer.

Fortrydelsesret

Kunden tager sin adgang til Terapi360 i brug, så snart kunden har betalt. Der er derfor ingen fortrydelsesret.

Misbrug

Terapi360 arbejder hårdt for at hindre alle former for misbrug af Terapi360, herunder af kunders data, betalingskort med videre. Men Terapi360 kan ikke garantere, at indtrængen i Terapi360’s systemer ikke kan forekomme.

Som kunde hos Terapi360 kan du hjælpe os med at forhindre misbrug ved hurtigst muligt at kontakte os ved mistanke eller viden om misbrug.

Hvis du som kunde mistænker, at der sker misbrug eller forsøg på misbrug af kortdata eller indtrængen eller forsøg på indtrængen i Terapi360’s system, skal du straks kontakte Terapi360.

Hvis du som kunde har været udsat for misbrug af kortdata, forsøg på eller faktisk indtrængen i de it-systemer, du anvender, skal du straks kontakte Terapi360.

Hvis det vurderes, at en kunde misbruger betalingssystemet eller overtræder sikkerhedsforskrifter og retningslinjer udstedt af Terapi360, kan Terapi360 uden varsel hindre kundens brug af betalingssystemet. Hvis misbruget sker fra et domæne tilhørende kunden, kan Terapi360 uden varsel hindre adgangen til betalingssystemet fra dette domæne.

Overholder en kunde ikke sikkerhedsforskrifter og retningslinjer udstedt af Terapi360, fraskriver Terapi360 sig ethvert ansvar.

Opsigelse

Terapi360 kan til enhver tid opsige alle abonnementer og medlemskaber uden varsel.

Kunden kan til enhver tid opsige sit abonnement med et varsel på købende måned plus en måned og tidligst med udløb af den periode, der er betalt for. Opsigelse sker ved at kontakte Terapi360.dk på [email protected]k.

Priser

Alle priser er baseret på et løbende måneds- eller årsabonnement, hvor den første måned er gratis. Priserne fremgår af vores website og kan justeres løbende. Køber bliver faktureret den pris, der er gældende på bestillingsdagen, såfremt Terapi360 accepterer ordren. Alle købte abonnementer justeres årligt den 1. januar med en stigning på to procent. Alle priser vises ekskl. moms.

Produktinformation

Terapi360 anvendes til administrative formål, herunder oprettelse af aftaler, journalisering, filhåndtering, notehåndtering samt til at skabe overblik over klienter/kunder. På Terapi360.dk findes information om produktet.

Relevante links

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerstyrelsen

FDIH

Rettigheder

Alle rettigheder til Terapi360 og Terapi360.dk tilhører Terapi360. Ved køb opnår køber brugsret til Terapi360. Denne brugsret kan til enhver tid inddrages ved begrundet mistanke om misbrug af systemet.